tirsdag den 5. april 2011

Tirsdag

Sankt Peterskirken

Tirsdag var vi inde og se Sankt Peterskirken, som er verdenens største kirke. Den ligger på Sankt Peterspladsen i Vatikan staten og er en stor turistattraktion samt samlepunkt for verdenens katolikker. Dette resulterede i en massiv kø, men selvom vi stod i kø på Peterspladsen, var der så mange bygningsværker af stor æstetisk værdi at beskue, at dette gjorde, at ventetiden ikke var så slem. Da vi kom ind i kirken blev vi alle målløse, og tilbragte en time i stilhed mens vi betragtede det majestætiske bygningsværk. Det er svært at opnå forståelse af størrelsen af Peterskirken, og det er ligeledes svært at beskrive den. For at forstå den enorme størrelse af dette bygningsværk, bliver man nød til at opleve det selv.
Der er tæt på en uendelig mængde af marmor statuer, som kunstnerne har brugt hundredvis af timer på at kreere. Nogle af kunstværkerne blev nærmest overflødige siden der var andre der var så overvældende, blandt andet statuen af Sankt Peter. Statuen af Sankt Peter har en fordybning dens højre fod, siden at katolikker fra hele verdenen valgfarter til Vatikanstaten for at få tilgivelse, ved at berøre Sankt Peters højre fod i et tegn på respekt. Efter at have beskuet skønheden af Peterskirkens mange kunstværker, bevægede vi os op af den tilsyneladende uendeligt lange vindeltrappe. Selvom at vi skulle bestige over 500 trin, var det anstrengelsen værd. Først når man kommer op på første sal i kirken, kan man få en rigtig forståelse af hvor store statuerne i Sankt Peterskirken egentlig er, og hvor mange år det må have taget at opføre alle disse kunstværker. Derefter fortsatte vi mod toppen, og der vi endelig nåede dertil, ventede der os en fanatisk udsigt. Udsigten var ligeledes overvældende, og man kunne se nærmest hele Rom derfra.


Da vi endelig var kommet ned derfra, gik turen videre til borgen Engelsborg ikke langt derfra, dog tog vi ikke ind i borgen, men nøjedes med at nyde den udefra.
Øverst på Engelsborg er der placeret en statue af en engel og den har selvfølgelig en historie bag sig.
Historien lyder således:
En varm sommernat blev der så koldt, at floden Tiberen frøs til is. Derefter kom pesten til Rom. Folket bad og tog til messer i flere måneder i håb om at pesten ville gå over. Paven forslog derfor et helligt optog fra Hadrians grav(romersk kejser, der regerede fra 117-138), så de på den måde kunne få velsignelse. Under optoget så paven en engel sænke sig over graven med et hævet sværd og da den havde nået til det højeste punkt på monumentet, stak den sværdet i skeden. Paven så det som et tegn fra Gud at pesten var forbi, og derfor placerede en statue af englen.
Castel Sant Angelo, som er det italienske navn for borgen, er i dag et museum. Men den har før, været brugt som en fæstning, hvor mange paver søgte sikkerhed. Den har også været brugt som et fængsel.


Colosseum
Vi gik rundt med en guide, hvor vi fik at vide, hvad colloseum blev brugt til dengang. Det var et amfiteater, hvor gladiatorer kæmpede mod hinanden og mod vilde dyr. De fleste gladiatorer var slaver, der var taget til fange af romerne. Men der var også gladiatorer der var atleter og soldater. Det var ikke kun mandlige gladiatorer, men også kvindelige. Når kejseren pegede tommelfingeren nedad, betød det ”dø”, men en tommelfinger opad betød det modsatte.

Kejser Vespasian begyndte konstruktion af Colosseum i ca. 72 AD(anno domini), og hans søn Titus gjorde det færdigt i 80 AD åbningen blev fejret med fejret med lege og spil i 100 dage.
Amfiteateret Colosseum, har ikke altid heddet Coloseum, navnet stammer fra middelalderen, hvor amfiteateret blev opkaldt efter den store kolos der står på pladsen foran.
Colosseum er meget stort det har en højde på 50 m og har en elliptisk omkreds på 527m det er 185 m på den lange led det har 76 ind/udgange og er designet så mængden hurtigt kunne komme ud et skøn ville være 5 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar