Gymnasiet i Italien
Da vi ankom til Gymnasiet blev vi budt velkommen af tre elever fra den klasse vi skulle møde. Det var faktisk meningen at deres engelsk lærer skulle i første omgang fortælle lidt om skolen, men hun var forsinket så hun havde bedt disse tre elever til at fortælle os om hvordan deres skolesystem fungerede.
Ligesom os, gik de også på andet år, men ifht. vores klasse hvor de fleste er 17-18 årige, var de omkring de 15 år. Deres gymnasiale uddannelse varer 5 år. De to første år, går de ligesom os i skole fra mandag til fredag, men efter andet år skal de også i skole om lørdagen. Deres skoledag begynder typisk fra 8 til 14.
Det gymnasium de gik på, var en af de ældste og prestigefyldte gymnasium i Rom. Det kunne ses på deres skole-bygning at gymnasiet var en del år gammel. Lokalerne var store, gamle og overalt var der graffiti.
Skolen havde ingen kantine, eleverne mente at de godt kunne bruge en til deres skole. Skole-klokken ringede og elevernes engelsklærer trådt ind i lokalet, som også benyttes som deres samlingsal, og begyndte at fortælle om skolen.
Derefter blev vi delt op i små grupper, og fik på denne måde mulighed for at snakke med dem om noget andet udover skolen.
Campo de fiori, som vi senere besøgte ,er det sted som de unge hænger ud om weekenderne. ( billlede)
Som afslutning på dagen i det italienske gymnasium, spillede drengene fra vores klasse plus Benny (vores matematik-lærer) mod de italienske elever.
Begge hold spillede godt og da de stod lige med 5-5, foreslog Benny at det hold, der scorede den sidste mål var vinderen.
Efter Benny sagde disse ord, scorede han det afgørende mål og danskerne kunne tage derfra med hovedet højt.
Vi sagde pænt farvel til de italienske elever og tog kursen mod den spanske trappe.
