Fredag

INFN - Istituto Nazionale de Fisica Nucleare:

Med de sædvanlige, uundgåelige tømmermænd stod vi op klokken 7.30 for at gå ned og få den sædvanlige pap-bolle med tilhørende kakao og kaffe, hvis man overhovedet kunne kalde det det. Morgenmadens højdepunkt var dog Nocina - en discount-version af nutella - der gjorde morgenmaden overkommelig.

Klokken 8.30 skulle vi afsted fra vores crib, Hotel Seiler: først med metro, dernæst med langdistance-tog til et forstadsområde i Rom. Det var en meget kedelig tur syntes alle - bortset fra Hansen, der fik sig en god snak med en lettere robust italiensk mama, hvis estimerede kropsmasse ud fra et naturvidenskabeligt aspekt var omkring de 120 kg, fejlkilder taget i betragtning. Af denne dame fik Hansen til opgave at oversætte tyske gloser - great, når man troede man var på ferie ..

Efter 5 minutters gang fra toget ankom vi til INFN. Stedet var overraskende stort og lignede umiddelbart mere en militærbase end et frontline forskningscenter.

Vi blev modtaget med et timelangt foredrag om selve faciliteten, samt om hvad de forskede i. Foredraget blev af en kvindelig forsker, der havde været der i 11 år ved navn Hasch (ikke at forveksle med det euforiserende rusmiddel).

Hun kunne en masse fine ord som boson, fermion, up-quark og kaon - det mest bemærkelsesværdige var dog hendes noget særprægede engelsk, herunder især at hun sagde “ze” i stedet for “the”.

Vi kan vist roligt sige på alle fra 2.x’s vegne, at foredraget var en smule .. langtrukkent. Grunden til denne langtrukkenthed var en blanding af dårligt engelsk (førnævnte “ze”), højt niveau rent fagligt (kaoner og jeg skal komme efter dig), tømmermænd, mangel på pauser i hendes foredrag og generel dårlig motivation hos eleverne - studietur = afkoblet hjerne.

For igen at komme med et videnskabeligt estimat, kan vi ud fra komplicerede multivariable differentialligninger med imaginære rødder fastslå, at mindst 8 personer sov under foredraget. Den matematiske løsning er:

_{i = i * ∛4}

∑π^-2*^e * tan^-1(i^-23) / ∆α * ∭ ln(4) + 60 - √5 = 8 i ∈ N⁺ , ∆α ∈ Z

^{∆α → - ∞}

Efter en time i helvede fik vi en guidet tur rundt på faciliteten - nu med en fysiker, der faktisk kunne tale forståeligt engelsk. Vi startede ud med at besøge et nyt forskningsprojekt der omhandlede en laser, som kunne afgive afgive en energi svarende til hele Roms energiforbrug på én dag, på 1 pikrosekund (0,0000000000001 sekunder) - PFNF (porn for nerds fact, red.). Dette er en form for ny teknologi, hvis hensigt er at kollidere partikler, fx elektroner og positroner, sammen, ved meget høj hastighed på en mere effektiv måde end ved konventionelle metoder, som i en partikelaccelerator.

Dernæst kom vi over til en detektor, der kunne detektere de såkaldte gravitationsbølger. Hvad en gravitationsbølge er, er tilsyndeladende noget meget langhåret noget - men det korte af det lange er, at ifølge fx Einsteins teorier burde eksistere. Gravitationsbølger udsendes i princippet fra alt med masse, som fx dig eller en myre eller solen - dog er de for ting med relativt lille masse så små, at de ikke kan detekteres. Derfor har man, 4-5 steder i verden, opsat gravitationsbølge-detektorer, som venter på, at en meget stor gravitationsbølge udsendes fra noget med meget stor masse - som fx et sort hul eller to stjerner, der kolliderer.

Når dette så eventuelt sker, vil et rør med en eksakt længde krympe og blive hvad der svarer til én elektrons længde, som i øvrigt vejer ca. 9,1 * 10^-31 kg (PFNF), og dermed er en gravitationsbølge detekteret.

Dog er detektoren så følsom, at den fx kan detektere ens fodtrin, og det er et problem, for hvornår ved man så, at man har detekteret en gravitationsbølge? Her kommer de 4-5 detektorer ind i billedet - for i princippet burde de detektere præcis den samme ændring i længde hos detektoren på præcis samme tid - og først der kan man sige, at en gravitationsbølge er detekteret.

Til sidst, som prikken over i’et, så vi INFN’s partikelaccelerator. Vi blev delt op i to hold, og gik ind af to omgange. Princippet i en partikelaccelerator er at accelerere partikler (surprise) op til en hastighed, der nærmer sig hastigheden af lys. Denne kollision splitter de to kolliderende partikler op i deres mindre bestanddele. Disse mindre bestanddele studeres så af særlige detektorer og målere.

Den accelerator, de havde i INFN, kolliderede antiprotoner og protoner. Disse er hinandens antipartikler, hvilket vil sige, at de er ens (næsten), men bare omvendt ladede. Protonen er positiv, mens antiprotonen er negativ.

Vi rundede turen af med spørgsmål. Da vi opdagede, at vores tog gik 2 km fra institutionen, og at der var 25 minutter til dets afgang, fik vi pludselig fart på. Det blev en hård løbetur opad brostensgader, men en god del af os nåede det dog - og fik endda også fornøjelsen af at vinke ud af togvinduet til de langsomme.

Torsdag

Solskin og blå himmel ved Ostia Antica
Torsdag gik turen med tog til den antikke havneby Ostia Antica. Byen ligger ca. 25 km fra Rom og kun 5 km fra Middelhavet. Igennem de sidste 150 år har man arbejdet på at grave den oprindelige by fri, som i dag dækker næsten en kvadratkilometer. Ruinerne i Ostia Antica er overraskende velbevaret, hvilket skyldes at byen førhen var dækket af sand.

I byen oplever man en usædvanlig ro og ved en gåtur gennem byen kommer man helt tæt på den offentlige og private antikke verden. Ved vores ankomst til byen blev vi inddelt i mindre grupper og fik hver uddelt en række spørgsmål hvori svarene skulle findes blandt byens ruiner. Efter to timers ”skattejagt” mødtes vi til fælles frokost i cafeteriet hvorefter turen gik videre til Middelhavet. Til aftenens fællesspisning på Pasta Rito blev vinderne af dagens ”skattejagt” afsløret. Præmien gik til Ida, Asmus, Anders, Hela, Rasmus J og bestod af supplerende morgenmad.


Strandturen til Ostia Lido
Torsdag startede godt ud. Vi vågnede op i vores fuldkommen smadrede værelse, og åbnede vinduet. Vi kunne allerede der mærke den varme brise smuttede igennem vinduet, og vi vidste at dmi.dk havde ret, da de skrev at der ville blive 20+ grader om torsdagen.
Klokken var ca. 14 da vi ankom til Ostia Lido og nøøj, der var dejligt vejr.
Alle folk var glade og i godt humør, og de første knejtere var allerede trukket ned i et hjørne, for at skifte til badetøj.
Drengene fyrede op for noget amerikansk fodbold, mens pigerne lå og slikkede sol.
Dog kunne vi snart ikke holde os fra vandet, og vi aftalte at spurte ud i vandet på samme tid.
Desværre for os, havde vi valgt den del af stranden, der var fyldt med kæmpe sten.
Det så blodigt ud, da folk lidt efter lidt dukkede op i vandkanten. De fleste var løbet ind i de store sten, men værst gik det ud over Mathias Daa og Mads Kousgaard, der begge havde tonset hårdt ind i stenene.
Det endte med at de begge måtte opgive drukturen om aftenen og smutte på hospitalet i stedet.
En oplevelse på godt og ondt..!

Onsdag

Turen til Pantheon

På vores studietur til Rom, skulle vi om onsdagen på en lille udflugt for at se Pantheon og en række af byens andre seværdigheder heri blandt Trevi Fontænen.
Det var indtil 600-tallet et tempel, men efter det blev brændt ned, blev det derefter brugt som gravkirke, hvor flere konger og andre kendte ligger begravet. Den eneste lyskilde i denne kirke er et ca. 9 meter bredt hul, som er i toppen af en kæmpe kuppel, der bliver kaldt Oculus’ øje.
Da vi ankom til Pantheon blev vi alle forbløffet over hvor stort det var. Vi fik uddelt en række opgaver i vores grupper samt et målebånd.
Herefter skulle vi måle på diverse ting, så vi bl.a. kunne beregne højden på de meget store søjler og højden op til Oculus’ øje.
Imens vi stod og tænkte over hvordan vi skulle beregne diverse ting via perspektivtegning, stødte vi på nogle 6.klasses børn, der var i gang med akkurat samme beregninger som os.
Vi følte os da lige lidt dumme..

Myten om Trevi fontænen(Fontana di Trevi) siger at, hvis man smider en mønt i fontænen, vil man komme tilbage til rom en dag.
Da vi havde smidt nogle mønter i blev der pludselig råbt og fløjtet efter en kvinde som var gået ud for at drikke af det rene vand som kom ud af fontænen, grunden til dette påstyr er at det er forbudt at drikke og bade i vandet da det kommer fra aqua vergine ( jomfru kilden).
En lille bonus infomation siger at de penge som bliver smidt i fontænen bliver indsamlet af røde kors, så udover at sikre dine chancer for at vende tilbage til ROM støtter du også et godt formål (der bliver årligt indsamlet 1-2 milioner fra fontænen)

Tirsdag

Sankt Peterskirken

Tirsdag var vi inde og se Sankt Peterskirken, som er verdenens største kirke. Den ligger på Sankt Peterspladsen i Vatikan staten og er en stor turistattraktion samt samlepunkt for verdenens katolikker. Dette resulterede i en massiv kø, men selvom vi stod i kø på Peterspladsen, var der så mange bygningsværker af stor æstetisk værdi at beskue, at dette gjorde, at ventetiden ikke var så slem. Da vi kom ind i kirken blev vi alle målløse, og tilbragte en time i stilhed mens vi betragtede det majestætiske bygningsværk. Det er svært at opnå forståelse af størrelsen af Peterskirken, og det er ligeledes svært at beskrive den. For at forstå den enorme størrelse af dette bygningsværk, bliver man nød til at opleve det selv.
Der er tæt på en uendelig mængde af marmor statuer, som kunstnerne har brugt hundredvis af timer på at kreere. Nogle af kunstværkerne blev nærmest overflødige siden der var andre der var så overvældende, blandt andet statuen af Sankt Peter. Statuen af Sankt Peter har en fordybning dens højre fod, siden at katolikker fra hele verdenen valgfarter til Vatikanstaten for at få tilgivelse, ved at berøre Sankt Peters højre fod i et tegn på respekt. Efter at have beskuet skønheden af Peterskirkens mange kunstværker, bevægede vi os op af den tilsyneladende uendeligt lange vindeltrappe. Selvom at vi skulle bestige over 500 trin, var det anstrengelsen værd. Først når man kommer op på første sal i kirken, kan man få en rigtig forståelse af hvor store statuerne i Sankt Peterskirken egentlig er, og hvor mange år det må have taget at opføre alle disse kunstværker. Derefter fortsatte vi mod toppen, og der vi endelig nåede dertil, ventede der os en fanatisk udsigt. Udsigten var ligeledes overvældende, og man kunne se nærmest hele Rom derfra.


Da vi endelig var kommet ned derfra, gik turen videre til borgen Engelsborg ikke langt derfra, dog tog vi ikke ind i borgen, men nøjedes med at nyde den udefra.
Øverst på Engelsborg er der placeret en statue af en engel og den har selvfølgelig en historie bag sig.
Historien lyder således:
En varm sommernat blev der så koldt, at floden Tiberen frøs til is. Derefter kom pesten til Rom. Folket bad og tog til messer i flere måneder i håb om at pesten ville gå over. Paven forslog derfor et helligt optog fra Hadrians grav(romersk kejser, der regerede fra 117-138), så de på den måde kunne få velsignelse. Under optoget så paven en engel sænke sig over graven med et hævet sværd og da den havde nået til det højeste punkt på monumentet, stak den sværdet i skeden. Paven så det som et tegn fra Gud at pesten var forbi, og derfor placerede en statue af englen.
Castel Sant Angelo, som er det italienske navn for borgen, er i dag et museum. Men den har før, været brugt som en fæstning, hvor mange paver søgte sikkerhed. Den har også været brugt som et fængsel.


Colosseum
Vi gik rundt med en guide, hvor vi fik at vide, hvad colloseum blev brugt til dengang. Det var et amfiteater, hvor gladiatorer kæmpede mod hinanden og mod vilde dyr. De fleste gladiatorer var slaver, der var taget til fange af romerne. Men der var også gladiatorer der var atleter og soldater. Det var ikke kun mandlige gladiatorer, men også kvindelige. Når kejseren pegede tommelfingeren nedad, betød det ”dø”, men en tommelfinger opad betød det modsatte.

Kejser Vespasian begyndte konstruktion af Colosseum i ca. 72 AD(anno domini), og hans søn Titus gjorde det færdigt i 80 AD åbningen blev fejret med fejret med lege og spil i 100 dage.
Amfiteateret Colosseum, har ikke altid heddet Coloseum, navnet stammer fra middelalderen, hvor amfiteateret blev opkaldt efter den store kolos der står på pladsen foran.
Colosseum er meget stort det har en højde på 50 m og har en elliptisk omkreds på 527m det er 185 m på den lange led det har 76 ind/udgange og er designet så mængden hurtigt kunne komme ud et skøn ville være 5 min.

Mandag

Mandag var rejsedag.
For de fleste startede rejsen tidligt om morgnen ved Århus Hovedbanegård, og gik derefter til Kastrup Lufthavn, hvor de sidste personer, som allerede var i København, hoppede på. Efter en flyvetur og en lille bustur var vi ved Hotel Seiler som skulle være vores hjem de næste dage.
Eftermiddag brugte folk på at tjekkede nabolaget ud og handle lidt ind i det nærmeste supermarked, mens aftenen blev brugt på forskellige ting, nogen så på byen om natten, nogen sad og hyggede på værelset, mens andre brugte aftenen og natten på at socialisere med nogle franske maratonløbere, på en irsk bar, der tilfældigvis var Berlusconi's nabo.